Fysioterapi

Fysioterapi er behandling, der påvirker menneskets bevægeapparat. Formålet med behandlingen er at få kroppen til at fungere optimalt, enten forebyggende eller når skaden er sket.

Fysioterapi arbejder med kroppens muskler, led, knogler og nervesystem for at forbedre kroppens funktioner og bevægelser, gennem manuelle behandlingsteknikker, vejledning og træningsøvelser. Et vigtigt aspekt af fysioterapien er netop kombinationen af behandling og træning, som medvirker til, at kroppen får de bedste forudsætninger for rehabilitering og forebyggelse.

På Klinik Schøler arbejdes ud fra et holistisk menneskesyn, hvilket vil sige, at det tages i betragtning at krop og sind hænger sammen og er påvirket af de forskellige forudsætning og ressourcer hvert enkelt menneske har. Vi fokuserer ikke kun på problemet – men også på årsagen.

Et fysioterapeutisk forløb hos Klinik Schøler vil derfor altid være individuelt tilrettelagt og begynde med en samtale om dine fysiske gener med inddragelse af din livssituation, for at kortlægge hvilket fokus den fysioterapeutiske indsats skal have. Indsatsen vil stile mod at finde årsagen til din problematik og ikke kun på symptomerne.

Klinik Schøler kan bl.a. hjælpe dig med:
  • Ryg- og nakkesmerter
  • Bækken- og hoftesmerter
  • Skulderproblematikker
  • Tennis- og golfalbue
  • Hovedpine
  • Behandling af iskiasrelaterede smerter
  • Behandling af spændinger og låsninger
  • Holdningskorrektion
  • Ergonomisk vejledning
  • Korrektion via Kinesiotape

Læs mere om behandling af babyer, børn, gravide og efterfødselsproblematikker under de enkelte faneblade under topmenuen Behandling.

For mere information om, hvilke behandlingsteknikker din behandler benytter, gå til fanebladet ’Om din behandler’ under topmenuen ’Information’ og læs mere om din behandlers supplerende kurser.

Det er muligt at købe både gavekort og klippekort til fysioterapi. Ved køb af klippekort gives rabat.

Gratis afklarende samtale

Er du i tvivl om hvilken type behandling, du har behov for til netop din problematik, tilbydes en gratis afklarende samtale på ca. 15 min. Samtalen kan foregå ved personligt fremmøde i klinikken, via Zoom eller pr. telefon.

Når du booker den afklarende samtale online, angiv da gerne i kommentarfeltet, hvilken ydelse du ønsker samtale om og hvordan du ønsker, at samtalen skal afvikles.

Har du generelle spørgsmål til behandling, har du fået en akutopstået skade eller ønsker du tid til behandling udenfor klinikkens åbningstider, så kontakt gerne klinikken på telefon 50 71 47 40 eller send en mail til louise@klinikschoeler.dk.


Louise er en yderst kompetent fysioterapeut, hun er lyttende og professionel og tilmed et utroligt rart menneske 😀
Kæmpe anbefaling herfra!
– Brian