Efterfødselsforløb
Når du har født, vil din krop føles anderledes efter at have båret på din baby i 9 måneder. Du oplever måske, at nogle af dine graviditetsgener stadig er gældende efter fødslen. Det er dog helt normalt, at din krop skal have tid til at komme sig og finde tilbage til sig selv igen.
Lige som under graviditeten kan du selv være opmærksom på følgende:
- Din holdning – stående, siddende, såvel som liggende – Hold ekstra fokus på din holdning når du ammer din baby eller giver ham flaske samt når du bærer rundt på din baby
- Aktivér din bækkenbund og dine dybe mavemuskler under al bevægelse og når du arbejder med din holdning
- Bevæg dig (for dig) så normalt som muligt under gang, hvilket vil sige uden at kompensere for fx bækkensmerter
- Bøj i din knæ for at komme ned på gulvet og samle noget op i stedet for kun i dine hofter – eller lad andre hjælpe dig
- Når du skal op fra rygliggende position, så vend dig om på siden og skub fra med dine hænder i madrassen
- Skab dig selv pusterum i løbet af dagligdagen og undgå generelt at planlægge for meget på én gang
Fysioterapi til efterfødselsproblematikker
Har du gener efter din fødsel, som du ikke selv kan afhjælpe, kan der være mulighed for bedring via fysioterapeutisk behandling, vejledning og øvelser. Behandlingsforløbet vil altid være individuelt tilrettelagt ift. din livssituation. Læs mere om klinikkens fysioterapeutiske tiltag under fanebladet ‘Almen fysioterapi’ under topmenuen ‘Behandlinger’.
Kejsersnit
Har du født via kejsersnit, kan du opleve gener ifm. dit kejsersnitsar. Det kan være omkring selve arret, at du oplever smerte, ømhed, stramhed og/eller ændret følesans. Det kan også være fascier og bindevæv andre steder i kroppen, som bliver påvirket at trækket i dit arvæv.
Klinik Schøler tilbyder undersøgelse, manuel behandling og vejledning i, hvordan du selv kan behandle dit kejsersnitar samt undervisning i øvelser, som understøtter behandlingen.
Efterfødselsmassage
Har du brug for et pusterum i din hverdag som Mor, kan du booke tid til en dejlig afslappende massage for hele kroppen. Læs mere om hvilke typer massage Klinik Schøler tilbyder under fanebladet ‘Massage’, under topmenuen ‘Behandlinger’.
Gratis afklarende samtale
Er du i tvivl om hvilken type behandling, du har behov for til netop din problematik, tilbydes en gratis afklarende samtale på ca. 15 min. Samtalen kan foregå ved personligt fremmøde i klinikken, via Zoom eller pr. telefon.
Når du booker den afklarende samtale online, angiv da gerne i kommentarfeltet, hvilken ydelse du ønsker samtale om og hvordan du ønsker, at samtalen skal afvikles.
Gratis Babytjek
Klinik Schøler tilbyder et gratis babytjek allerede, fra din baby er få dage gammel. Læs mere om babytjekket under fanebladet ‘Babyer’, under topmenuen ‘Behandlinger’.
Har du spørgsmål til klinikkens tilbud om efterfødselsforløb er du meget velkommen til at tage kontakt på telefon 50 71 47 40 eller sende en mail til louise@klinikschoeler.dk.