Motorisk kontrol

Hvad er god motorisk kontrol?

Den motoriske udvikling spiller en stor rolle ift. barnets følelse af at mestre både fysisk, psykisk og socialt. God motorisk kontrol er hermed utrolig vigtig, da den danner grobund for og øger barnets indlæring samt sociale relationer og kompetencer op igennem hele barndommen og også op i voksenlivet. Har barnet god motorisk kontrol, vil der således være overskud til netop at tilegne sig disse kompetencer og mulighed for at skabe gode sociale bånd.

Den motoriske udvikling bliver stærkt påvirket af, hvordan barnet reagerer på og bearbejder bestemte sansemotoriske indtryk og hvordan denne bearbejdning kommer til udtryk i barnets adfærd ifm. udførelsen af daglige aktiviteter.

Barnets sanseintegration er afhængig af, at de 3 primære sanser (den taktile sans, proprioceptionen og det vestibulære system) er velstimulerede.

De 3 primære sanser og hvad der sker når sansningen driller

Sansemotorikken er det samspil, der foregår mellem kroppen, hjernen og de primære sanser. De primære sanser er essentielle for udviklingen og modningen af barnets hjerne, specielt i de første 12 mdr. af barnets liv. Det er her, de lærer, hvordan de bevæger og bruger kroppen og justerer farten og kraften i bevægelserne, så de bliver tilpasset en given aktivitet eller læringssituation.

Hvis de primære sanser ikke er velstimulerede, kan det blandt andet vise sig som nedsat balance eller koncentrationsbesvær. Det kan også føre til uhensigtsmæssig adfærd og reaktioner derpå. Sanserne kan således både være under- og overstimulerede.

Den taktile sans (berøringssansen)

Berøringssansen sidder i sansecellerne i alle vores hudceller og især i ansigtet, hænderne og fødderne. Det er vores største sansesystem og det er den mest dominante sans hos nyfødte.

Via denne sans registrerer hjernen:

• Varme/kulde
• Normal -/smertefuld berøring
• Hvad der føles rart/ikke rart

Berøringssansen virker som et alarmsystem, som rent reflektorisk sørger for tilbagetrækning ved berøring af fx noget varmt eller spidst.

Den tidlige omsorgsfulde berøring (håndtering) fra Mor og Far er meget vigtig for din babys fysiske og psykiske udvikling og skaber tryghed. Din baby skal tilvænnes denne berøring og lærer herved sin krop og kroppens begrænsninger at kende. Din baby mærker bedre stimuli uden tøj på (hud mod hud) og bevæger sig mere frit herved. Ved berøring frigives hormonet oxytocin (lykke-/kærlig­hedshormonet) hos både forælder og barn.

Efterhånden bliver rigtig mange af signalerne fra den taktile sans sorteret fra allerede på hjernestammeniveau, så det kun, er det, der er nyt eller relevant, der kommer højere op i hjernen og bliver bevidst, som hvis man eksempelvis har en sten i skoen, som trykker.

Ved en understimuleret berøringssans mærkes indtryk mindre. Sansen er hermed nedsat. Det kan netop vise sig ved, at stenen, som trykker i skoen, ikke bemærkes eller at barnet slår sig, uden at der kommer en reaktion herpå.

Barnet har ofte:

• Nedsat kropsbevidsthed
• Kropslig uro eller klodsethed
• Tendens til at søge stærkere stimuli for at mærke sig selv

Ved en overstimuleret berøringssans, har barnet svært ved at frasortere sanseindtrykkene, som derfor kan virke forstyrrende.

Det værende fx:

• Et vaskemærke eller en syning i tøjet der irriterer
• Koncentrationsbesvær
• En overreaktion på at have fingrene i en bolledej eller andet klistret
• Lette berøringer, som fx at blive malet i ansigtet
• Uro i kroppen generelt eller ved nattetid

Proprioceptionen (muskel/ledsansen)

Muskel/ledsansen sidder i sansecellerne omkring muskler og sener og registrerer leddets stilling og musklernes tonus, dvs. spændingsgrad. Hjernen registrerer herved om en muskel er hypoton (slap), hyperton (overspændt) eller om musklen har normal spændingsgrad.

Muskel/ledsansen danner grundlag for kropsbevidstheden.

Din baby skal lære, at:

• Dreje sit hoved mod tyngden
• Bevæge sine arme og ben uafhængigt af hinanden
• Række hånden ud og gribe fat om noget
• Kontrollere sine bevægelser via den rette muskelkraft
• Kende sin krops bevægelser gennem erfaring og mange gentagelser

Din babys koordina­tion starter et sted i stabiliseringsarbejdet, for at skabe balance med muskelarbejdet på hans forside og bagside. Dette stabiliseringsarbejde er afhængig af muskel/ledssansen. Hjernen suger informationen fra sansen til sig og bruger det som udgangspunkt for det fremadrettede koordinationsarbejde.

En forstyrret muskel/ledsans kan bl. a. komme til udtryk ved:

• Nedsat kropsbevidsthed
• Kropslig uro
• Klodsethed
• Rastløshed, som ofte fejlfortolkes som koncentrationsbesvær
• Tendens til at søge øget stimuli, for bedre at kunne mærke sig selv og sin krop. Det kan eksempelvis være at hoppe ned fra noget højt eller at løbe ekstra stærkt.

Det vestibulære system (labyrintsansen)

Det vestibulære system sidder dybt i det indre øre med 3 buegange fyldt med væske.

Labyrintsansen fortæller:

• Hvor i rummet din babys krop er
• Hvilke bevægelser din baby foretager sig
• Hvilken vej din baby vender
• Hvor din baby er på vej hen, ift. hovedets bevægelse, retning, hastighed og ligevægt (balance)

Stimuleringen af labyrintsansen er vigtig for din babys fremadrettede balance. Sammen med muskelaktivering, de andre sansesystemer og synet sender labyrintsansen besked ud til resten af kroppen, så den kan spænde op i musklerne ift. signalerne og den givne aktivitet.

Det er essentielt med et velstimuleret og velkendt vestibulært system. Det er god information at vide, hvor aktiv du, som Mor, har været i din graviditet, ift. om din baby skal stimuleres mere, eksempelvis vendes på hovedet og snurres rundt. Din baby er både blevet stimuleret via sine egne bevægelser inde i maven og af dine bevægelser. Når din baby er blevet født, sker der tilvænning til det vestibulære system på en helt ny måde, da han nu er under tyngdekraftens påvirkning.

Det er vigtigt at stimulere alle 3 buegange ved fx, at:

• Lave kolbøtter (i sagitalplan – frem og tilbage)
• Trille eller snurre rundt om sig selv (i horisontalplan – om den lodrette akse)
• Snurre rundt om sig selv i mave- eller rygliggende eller lave vejrmøller (i frontalplan – fra side til side

Påvirkningen kan være beroligende (vuggende) eller opkvikkende (kolbøtte, svingtur).

Ved et vestibulært system, som er overstimuleret, ses ofte:

• Køresyge
• Svimmelhed

Ved et understimuleret vestibulært system, kan der ofte ses:

• Nedsat balance
• Motorisk usikkerhed, når nye bevægelser skal indlæres

Hvis labyrintsansen ikke er velstimuleret, kan det igen også vise sig som:

• Koordinationsbesvær
• Klodsethed

En velstimuleret labyrintsans giver følelsen af lethed i hovedet og generelt mere overskud i hverdagen.

Når sanseintegrationen ikke fungerer

Sanseintegration er hjernes evne til at sortere, reagere på og bearbejde sanseindtryk. Informa­tionen fra sanserne fremmes eller hæmmes, for at de kan tilpasses en bestemt aktivitet. En dysfunk­tion i sanseintegrationen ses enten som mangelfuld diskrimination af sanseindtrykkene eller som manglende modulation af sanseindtrykkene. Et barn kan godt vise tegn på begge dysfunktioner.

Har din baby eller dit barn problemer med sin motoriske kontrol eller motoriske læring, kan det være en god ide at køre et motorisk forløb for at stimulere de primære sanser. Hvis det skønnes nødvendigt, kan det motoriske forløb bygge på en sensorisk profil, som kan afdække bearbejdningen af de sansemotoriske indtryk, som kan komme til udtryk i adfærden ifm. med udførelsen af de daglige aktiviteter.

Læs mere om hvad Klinik Schøler tilbyder ved et motorisk forløb under hhv. fanebladene ‘Babyer’ og ‘Børn’ under topmenuen ‘Træning’. Du er også meget velkommen til at ringe på telefon 50 71 47 40 eller sende en mail til louise@klinikschoeler.dk for spørgsmål om og booking af et motorisk forløb til din baby eller dit barn.