Børnebehandling
Har dit barn oplevet muskulære spændinger, låsninger, hovedpine og/eller motoriske udfordringer som baby og ikke tidligere fået behandling herfor, så vil han/hun tage det med sig i sin videre udvikling op igennem barndommen.
Det er derfor vigtigt at forsøge at skabe balance i barnets krop og sind, for at han/hun ikke ubevidst kompenserer for sine ubalancer, men bruger sine ressourcer på rette sted.
Herved vil kvaliteten af dit barns læring på hvert udviklingstrin øges og forudsætningerne for indlæringen i skolen og de sociale kompetencer bedres.
Børnefysioterapi
Hos Klinik Schøler vil et forløb med børnefysioterapi begynde med en samtale med både barn og forælder. Ud fra samtalen udarbejdes et behandlingsforløb, som tager udgangspunkt i dit barns specifikke problematik.
Er problematikken af fysisk karakter, vil behandlingen have fokus på at dit barn oplever fri bevægelighed i sine led, afspændt muskulatur, nedsat smerte og god kvalitet i sine bevægelser.
Hvis dit barn har motoriske udfordringer, vil behandlingen have fokus på motorisk træning og læring. Hos børn er det essentielt at have en legende tilgang til træning. Læs mere herom under fanebladet ’Børn’ under topmenuen ’Træning’.
Klinik Schøler kan bl.a. hjælpe dit barn med:
- Spændinger og låsninger i ryg og nakke
- Hovedpine
- Holdning
- Mavekneb og forstoppelse
- Koncentrationsbesvær
- Uro i kroppen
- Motoriske udfordringer
- Sanseintegrationsbesvær
Gratis afklarende samtale
Er du i tvivl om hvilken type behandling, dit barn har behov for til netop hans/hendes problematik, tilbydes en gratis afklarende samtale på ca. 15 min. Samtalen kan foregå ved personligt fremmøde i klinikken, via Zoom eller pr. telefon.
Når du booker den afklarende samtale om dit barn online, angiv da gerne i kommentarfeltet, hvilken ydelse du ønsker samtale om og hvordan du ønsker, at samtalen skal afvikles.
Oplever du en eller flere af ovenstående symptomer hos dit barn eller angiver han/hun selv symptomer, er du meget velkommen til at booke tid til børnefysioterapi online eller tage kontakt på telefon 50 71 47 40 eller sende en mail til louise@klinikschoeler.dk for spørgsmål ifm. børnefysioterapi.
Når du booker en tid til behandling af dit barn, må bookingen gerne laves i barnets navn.
Louise er en knaldhamrende dygtig fysioterapeut, som jeg giver mine bedste anbefalinger.
Hele vores familie har fået behandlinger af Louise og vores forløb hos hende har været korte, gode og yderst effektive.
Louise er lyttende og god til at omsætte sine klienters behov og lade sine hænder “virke” i praksis.
Hun er sød og imødekommende og enormt fleksibel, hvilket betyder meget. – Både i akutte situationer, hvor hun finder tid i sin kalender, men også ift. at få tider, der ikke falder sammen med skole, arbejde, osv.Vores børn har begge modtaget behandling af Louise. Det har været gode og trygge oplevelser for dem og de kommer gerne igen en anden gang, skulle behovet opstå. Det samme gør deres forældre gør.
Und dig selv at besøge Louises lille klinik, næste gang din krop får brug for fysioterapi – det vil du ikke fortryde 🙂
– Maja